Beurkundung (notariell)

Definition

Grundlæggende definition

Den notarielle beurkundelse er en procedure, hvor en notar udarbejder, gennemgår, vejleder og dokumenterer juridiske transaktioner og erklæringer for at give dem den højeste beviskraft og retssikkerhed.

Detaljeret forklaring

Den notarielle beurkundelse er i Tyskland den mest retssikre måde at dokumentere juridiske transaktioner og erklæringer med fuld beviskraft. I modsætning til en simpel bekræftelse udarbejder notaren hele dokumentteksten, kontrollerer parternes identitet, afklarer deres vilje, vejleder om juridiske konsekvenser og læser dokumentet op. Først med notarens og parternes underskrifter bliver det til en offentlig dokument, der i tilfælde af tvist nyder den højeste beviskraft over for domstole og myndigheder. Beurkundelsespligtige er adskillige selskabsretlige processer som stiftelse af et ApS, vedtægtsændringer, kapitalforhøjelse eller fusion, samt ejendomskøb, ægtepagt eller arveafkald. Efter afslutningen af beurkundelsen overtager notaren ofte yderligere skridt, såsom registrering i handelsregistret eller tinglysning. Omkostningerne er reguleret efter loven om rets- og notargebyrer (GNotKG) og er ensartet reguleret på landsplan, hvilket gør transaktioner planbare og gennemsigtige. Den, der vælger en notarial beurkundelse, får retssikre, formgyldige kontrakter med optimal beskyttelse mod senere anfægtelser – en afgørende fordel for virksomheder, privatpersoner og investorer ligeledes. Dermed er den notarielle beurkundelse et uundværligt værktøj for retssikre transaktioner i Tyskland.