Statut

Definition

Grundlæggende definition

Et statut er den centrale retsgrundlag, der fastlægger, hvilken lovgivning et subjekt eller retsforhold er underlagt, og regulerer i selskaber stiftelse, organisation, ansvar og repræsentationsbeføjelser.

Detaljeret forklaring

Et statut er i juridisk kontekst den centrale retsgrundlag, der fastlægger, hvilken lovgivning et bestemt subjekt eller retsforhold er underlagt. Som retsstatut – ofte kaldet selskabsstatut, foreningsstatut eller fondsstatur – bestemmer det for eksempel i et ApS, at alle interne anliggender er underlagt den danske selskabslov. I selskabsretten regulerer statutten stiftelse, organisation, ansvar og repræsentationsbeføjelser; i forenings- og fondsretten definerer det formål, medlemsrettigheder samt organer. Internationalt får begrebet betydning gennem hjemstatsprincippet og stiftelsesstatutten: Afhængigt af, om den faktiske hjemsted eller stiftelsessted er afgørende, er et selskab underlagt hjemstatens lovgivning eller stiftelsesstatens lovgivning. Dermed spiller statutten en nøglerolle i international privatret, inden for M&A samt ved valg af placering for startups. For registerretter dukker begrebet statut sjældnere op, her taler man oftest om vedtægter eller stiftelsesdokument. Ikke desto mindre forbliver statutten et uundværligt begreb for jurister, notarer og erhvervsdrivende, der har brug for klarhed over den gældende lovgivning og de deraf følgende pligter og rettigheder.

Relaterede termer