Überschuldung

Definition

Grundlæggende definition

Überschuldung er i den tyske insolvensret den tilstand, hvor en juridisk persons forpligtelser overstiger dens aktiver, og der ikke foreligger en positiv fortsættelsesprognose, hvilket udløser en pligt til at indgive konkursbegæring i henhold til § 15a InsO.

Detaljeret forklaring

Überschuldung betegner i den tyske insolvensret den tilstand, hvor summen af passiver overstiger summen af aktiver for en juridisk person, og samtidig foreligger en negativ fortsættelsesprognose. Når denne dobbelte betingelse er opfyldt, anses en GmbH, UG, AG eller kooperativ som balancemæssigt overskredet og skal straks indgive en konkursbegæring i henhold til § 15a InsO. Lederen hæfter personligt, hvis han overtræder pligten til at indgive konkursbegæring ved Überschuldung. Überschuldung er således – ud over betalingsudygtighed – en central insolvensgrund og et vigtigt tidligt varselssignal for en truende virksomhedskrise. For privatpersoner taler man snarere om privat Überschuldung; her fører en gældsbjerg, som den disponible indkomst ikke kan dække på lang sigt, ofte til forbrugerinsolvens eller udenretslige gældsreguleringsprocedurer. Årsager til Überschuldung kan være vedvarende tab, manglende egenkapital, høje renteudgifter eller uventede kravstab. En rettidig balanceanalyse, likviditetsplanlægning og restrukturering – for eksempel gennem gældsnedskrivning, standstill-aftaler eller kapitaltilførsler – kan eliminere Überschuldung og afværge insolvens. Virksomheder bør derfor regelmæssigt kontrollere deres egenkapitalandel og tidligt søge professionel rekonstruktionsrådgivning.