Eintragungsfähigkeit

Eintragungsfähigkeit betegner i tysk registerret den grundlæggende mulighed for frivilligt at lade en bestemt kendsgerning optage i et offentligt register – oftest handelsregistret – selvom der ikke er nogen lovpligtig indføringspligt. Indføringsberettigede kendsgerninger er udtrykkeligt anerkendt i Handelsgesetzbuch (HGB) eller gennem fast retspraksis. Typiske eksempler er indførelse af en landbrugsvirksomhed i henhold til § 3 HGB, hvorved virksomheden med registerindføringen bliver til „Kaufmann kraft Eintragung“. Derimod anses tildeling af en prokura ikke for indføringsberettiget og fremgår derfor heller ikke af handelsregistret. Eintragungsfähigkeit sikrer øget offentlighed, retssikkerhed og beskyttelse af forretningsforhold, da tredjeparter kan stole på registerindholdet. Virksomheder bruger det til at dokumentere deres retsforhold – såsom flytning af hjemsted, tilføjelse af retsform eller arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelsen – på en gennemsigtig måde. Forudsætningen er en indføringsanmodning til den kompetente registerret, som skal bekræftes af en notar.